Hop til hovedindhold

Forsyningen er dit lokale elselskab

Uanset om du skal købe el til dit hjem, din bil, dit sommerhus eller din virksomhed, så synes vi, at det er vigtigt, at du føler dig glad og tryg. Derfor gør vi hver dag vores bedste for, at du får en god oplevelse med at være kunde hos Forsyningen.

Uanset hvor du bor i Danmark, kan vi tilbyde el til din adresse. Det frie elvalg betyder, at du frit kan vælge, hvilket elselskab, som du vil være kunde hos. Så hvorfor ikke vælge et selskab, som du kan stole på?

Vi synes, at det er vigtigt at være til stede og støtte lokalt – uanset om det er de mindstes fodboldhold eller elitesport. Du vil derfor finde os rundt omkring i Nordjylland, ligesom du vil støde på Forsyningens medarbejdere i dit lokalmiljø.

Hvis du har brug for at komme i kontakt med os, så kan du ringe eller komme forbi vores kontor på Knivholtvej 15, 9900 Frederikshavn. Du kan se vores åbningstider nedenfor.

Sælg din overskudsstrøm fra solceller til os

Hvis dit solcelleanlæg producerer mere strøm, end din husstand bruger, kan du sælge den resterende mængde strøm til Forsyningen Elhandel. Vi er produktionselleverandør, hvilket betyder, at vi køber den strøm fra dine solceller, som du ikke selv får brugt. Så får du mest muligt ud af dit solcelleanlæg og bidrager til den grønne omstilling. Vi sender strømmen ud i elnettet, så andre kan få glæde af den grønne energi, som dit solcelleanlæg har produceret.


✔ Du modtager elbørsens timepris pr. Kwh


✔ Udbetaling hver måned


✔ 0 kr./md i abonnement på din produktionsaftale, hvis du er elkunde hos os på adressen


✔ 31,25kr./md i abonnement, hvis du ikke er elkunde hos os på adressen


Din betaling bliver fratrukket Energinets balancetarif, dit netselskabs indføringstarif og en balancetarif til os

Sammen om en grønnere fremtid

Vi lader dig vælge om du ønsker el fra vedvarende energikilder. Du betaler et ekstra tillæg når du tilvælger Time El Miljø. Du kan kontakte vores kundeservice og få et certifikat for oprindelsen af el.

Er du allerede elkunde hos Forsyningen, men i tvivl om din elaftale, kan du logge ind på MinForsyning og finde den på din regning.

Ønsker du at skifte elaftale, så kan du gøre det her.

Indberet fejl på gadebelysning

Tændetiden for vores gadelygter er inddelt i to perioder.

Vi har tændt hver anden gadelygte i tændetiden hele året.
De øvrige gadelygter følger i perioden fra den 1. september til 30. april tændetiden, men slukker kl. 22.30 og tænder igen kl. 6.30.
I sommerperioden fra den 1. maj til den 31. august er de slukkede hele døgnet.

Gadelyset er ikke fjernovervåget. Vi er derfor afhængige af de henvendelser, vi får, for at kunne rette fejlen.

Indberet fejl på vejbelysning i formularen nedenfor. Vi kontakter dig ikke med opfølgning på din henvendelse, medmindre vi har spørgsmål. Tak for din hjælp.

Spørgsmål og svar om el

Hvilken elaftale har jeg?

På din regning under specifikationen fremgår det, hvilket elprodukt du har.

Følg dit forbrug

Du kan følge dit forbrug under minForsyning her på hjemmesiden. Her kan du følge dit elforbrug time for time.

Grafer der viser varmeforbrug

Eldeklaration for 2023 offentliggøres af Energinet.dk. 

 

Deklarationen viser brændselsfordelingen samt de tilhørende miljøpåvirkninger ved almindeligt salg af elektricitet i Danmark.

Med selvbetjening kan du nemt og hurtigt se dit forbrug, tilmelde dig betalingsservice og meget mere.

Du kan frit vælge hvilket elselskab, som skal forsyne dig med el. Det er gratis at skifte elhandler, og du har fuld frihed til at vælge mellem forskellige elprodukter, der tilbydes i dit nærområde. Vælger du os, så sørger vi for en nem og overskuelig proces. 

Close menu