Hop til hovedindhold
5. december 2024
  • El
  • Energi
  • Generelt

Forsyningens elkunder oplever mistænkelige opkald 

 

Frederikshavn Forsyning har for nyligt kunne meddele, at alle vores elkunder fra 1. december vil overgå til månedsafregning. Dette skridt er taget for at forbedre vores service.


Desværre har denne gode nyhed også vakt opmærksomhed hos nogle uønskede aktører. Det er kommet til vores kendskab, at visse elselskaber, som Forbrugerrådet Tænk fraråder at bruge, uretmæssigt har kontaktet nogle af jer. Disse opkald er foregået under påskud af, at de repræsenterer os, hvilket ikke er tilfældet.


Vi ønsker at understrege, at Frederikshavn Forsyning aldrig vil anmode om jeres kontooplysninger over telefonen. Dette er en praksis, vi aldrig vil anvende, da vi værner om jeres sikkerhed og privatliv. Vær ekstra opmærksomme, hvis I bliver kontaktet fra telefonnumre som 4291 7995 og 4291 7996.


Hvad skal I gøre, hvis I oplever mistænkelige opkald?
1.    Under ingen omstændigheder bør I give personlige oplysninger såsom bankoplysninger over telefonen.
2.    Kontakt os direkte hos Frederikshavn Forsyning for at bekræfte ægtheden af henvendelsen.
3.    Rapportér mistænkelige opkald til de relevante myndigheder.

 

Sammen kan vi sikre, at vores fællesskab forbliver sikkert.