-
Jeg har fået indefrosset energiregninger. Hvordan forholder jeg mig nu?
Når indefrysningsperioden er udløbet, følger et
afdragsfrit år. Her overdrages din gæld til Erhvervsstyrelsen. I løbet af det afdragsfrie år skal du vælge, om du vil betale det samlede indefrosne beløb, på én gang – eller om du ønsker at afdrage gælden over en periode på 4 år.Når Forsyningen har overdraget det indefrosne beløb til Erhvervsstyrelsen, vil du vil få mere information om afdragsprocessen. Erhvervsstyrelsen vil kontakte dig, når overdragelsen er sket, og igen når det bliver tid til at forholde sig til selve indbetalingen af det indefrosne beløb.
Du kan til enhver tid vælge at indfri din gæld på én gang.
Hvis du ønsker at indfri det indefrosne beløb, inden det overdrages til Erhvervsstyrelsen, skal du kontakte Forsyningen. Hvis du ønsker at indfri det indefrosne beløb efter det er overdraget til Erhvervsstyrelsen, skal du kontakte Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen overtager tidligst det indefrosne beløb januar 2024.
Kilde: borger.dk
Hvornår skal jeg betale det indefrosne beløb?Efter indefrysningsperioden på 12 måneder er udløbet, følger et afdragsfrit år, hvor der fortsat tilskrives renter til det indefrosne beløb. Det indefrosne beløb vil i løbet af det afdragsfrie år blive overtaget af Erhvervsstyrelsen.
Inden udgangen af det afdragsfrie år vil Erhvervsstyrelsen kontakte dig og spørge, om du vil afdrage din gæld på én gang, eller om du vil afdrage gælden over 4 år. Det betyder, at du skal begynde at betale det indefrosne beløb tilbage 2 år efter, at ordningen træder i kraft.
Hvis du ikke besvarer henvendelsen fra Erhvervsstyrelsen, vil du automatisk blive tilmeldt afdragsordningen på 4 år.
Kilde: borger.dk
Jeg ønsker at indfri det indefrosne beløb. Hvad gør jeg?Hvis du ønsker at indfri det indefrosne beløb, inden det overdrages til Erhvervsstyrelsen, skal du kontakte Forsyningen. Hvis du ønsker at indfri det indefrosne beløb, efter det er overdraget til Erhvervsstyrelsen, skal du kontakte Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen overtager tidligst det indefrosne beløb januar 2024.
Når det indefrosne beløb er overdraget til Erhvervsstyrelsen, kontakter Erhvervsstyrelsen dig med information om dine muligheder for at tilbagebetale beløbet.
Kilde: borger.dk